EMNER

Landsbytosse kommer til Gandrup

På mandag kommer den forhenværende skoleinspektør Annelise Vigsnæs fra Rakkeby forbi Værestedet, hvor hun vil underholde brugerne. I 1998 modtog hun Landsbytosseprisen for 17 års utrætteligt samarbejde mellem skole og lokalsamfund og for sin kamp for de små skolers udvikling. Prisen blev i sin tid stiftet af Landsforeningen Af Landsbysamfund. Siden 1982 har den hvert år uddelt en æresbevisning til folk, der på en eller anden måde har gjort et godt stykke arbejde for livet i landsbyerne, og Vigsnæs er en af dem. Arrangementet er gratis, og det er Gandrup og omegns Efterløn- og Pensionistforening, der står for det.