Fodbold

Landsholdet intensiverer fokus frem mod Schweiz-kamp

Åge Hareide har prøvet at holde spillerne nede i starten af ugen. Nu stiger intensiteten før Schweiz-dyst.

Fodboldlandsholdet holdt åbne træninger mandag og tirsdag, mens træningerne onsdag, torsdag og fredag kun er åben for offentligheden i 15 minutter.

Fodboldlandsholdet holdt åbne træninger mandag og tirsdag, mens træningerne onsdag, torsdag og fredag kun er åben for offentligheden i 15 minutter.

HELSINGØR:Smilene har været store, siden spillerne i mandags mødte ind i den danske landsholdslejr for at forberede sig til lørdagens EM-kvalifikationskamp mod Schweiz.

Torsdag er humøret fortsat i top, men efter lidt lettere træningspas og tid til at puste ud begynder fokus for alvor at være på den kommende nøglekamp.

Det siger landstræner Åge Hareide, der helt bevidst har forsøgt at spare på spillernes energi i begyndelsen af ugen.

- Jeg har prøvet at holde dem lidt nede. Det har været lidt for tidligt at give dem los. Vi vil helst have, at de først topper på lørdag og ikke nu under træningerne, siger landstræner Åge Hareide.

Ved flere landsholdssamlinger ligger den første kamp allerede om torsdagen, men da Danmark først skal i aktion lørdag, har det været muligt at rationere træningsmængden til glæde for landstræneren.

Højrebacken Henrik Dalsgaard ser også lyst på, at trænings- og informationsmængden gradvist bliver skruet op.

- Hvis man begynder at lade intensivt op en uge før kampen, så bliver man bims i hovedet. Det er først fra i dag (torsdag, red.), at vi skal tune mere ind på kampen mod Schweiz, og vi skal se flere videoklip med dem.

- De første dage har handlet om at få alle folk 100 procent klar, og vi har nydt, at vi er i Danmark igen. Nu begynder vi at fokusere endnu mere på nogle taktiske detaljer, vi skal have trænet.

- Det er dejligt, at vi har længere forberedelsestid end til andre landsholdssamlinger, for så har vi haft lidt mere tid til at puste ud, efter at mange af os har været igennem et hårdt program, siger Henrik Dalsgaard.

De taktiske træninger er lukkede for offentligheden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst