Landsholdsangriber fra Jamaica til AaB

AaB Fodbold har lejet Vålerenga-angriberen Luton Shelton det næste halve år. Den 23-årige landsholdsspiller fra Jamaica har angiveligt længe været på cheftræner Magnus Pehrssons ønskeliste.

Luton Shelton, landsholdsangriber på landsholdet fra Jamaica, er indtil videre trukket i AaB-trøjen på en lejeaftale, der løber frem til sommeren 2009. 
Foto: AaB Fodbold

Luton Shelton, landsholdsangriber på landsholdet fra Jamaica, er indtil videre trukket i AaB-trøjen på en lejeaftale, der løber frem til sommeren 2009. Foto: AaB Fodbold

I første omgang har parterne indgået en lejeaftale indtil den 30. juni 2009. AaB-sportsdirektør Lynge Jakobsen glæder sig over tilgangen. - Shelton er en lynhurtig og hovedstødsstærk spiller med et kæmpe potentiale, der især er kommet til udtryk i Helsingborg. - Han er både gennembrudsfarlig og målfarlig, og med tilgangen af Shelton føler vi, at vi nu også har mange forskellige offensive strenge at spille på, siger Lynge Jakobsen. Hør længere interview med AaB's sportsdirektør herunder: {{-------------------------------- LYD: 2801 lynge web TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} I Norge og Sverige har Luton Shelton vundet en pokaltitel med henholdsvis Vålerenga og Helsingborg. Som makker med Henrik Henke Larsson havde Luton Shelton stor succes i Helsingborg, og i alt blev det til 17 scoringer i 28 kampe for den svenske klub. Herfra blev Luton Shelton købt af manager Bryan Robson til den daværende Premier League-klub Sheffield United, men efter 28 kampe og Robsons afsked med klubben blev Shelton i juli 2008 solgt til Vålerenga. Luton Shelton, der i 41 landskampe for Jamaica har scoret 27 mål, glæder sig til at trække i AaB-dragten. - Jeg har hørt meget godt om AaB, der udover at vinde mesterskabet har gjort det fremragende i europæisk sammenhæng. - For mig gælder det om at fokusere på hver enkelt træning og kamp, og jeg er overbevist om, at spillestilen i dansk fodbold passer mig godt, så jeg kan genfinde mit niveau fra Sverige og England, slutter Luton Shelton. Han træner for første gang med de danske mestre torsdag formiddag. Luton Shelton kommer i AaB til at optræde med trøje nummer 11.