Fodbold

Landsholdsspiller med fra start for AaB

AALBORG: Michael Smidt fik kun nogle få skifter i tirsdagens udekamp mod Herning, men fredag aften er AaB's landsholdscenter klar fra start til hjemmekampen mod Odense. De forstrakte ledbånd, som fik ham til at opgive på grund af smerter, har haft godt af et par dages ro. - Det går rigtig fint nu, så jeg er helt klar til at spille mod Odense, lover den stærke fighter, som med vanlig selvsikkerhed også tør love tre nye nordjyske point på kontoen. - Vi skal gøre Aalborg Skøjtehal til en fæstning. Det er det, alle hold stræber efter at gøre med deres hjemmebane, siger han. - Men vi har også brug for en sejr, hvis vi skal hænge på med topholdene fra starten. Nu tabte vi jo efter forlænget spilletid mod Esbjerg og fik ingen point mod Herning, så kampen mod Odense skal vindes. Det bliver dog uden medvirken fra Aleksandr Ageev og Sami Mettovaara. De to stærke udlændinge er stadig udenfor med knæskader.toto