Sverige

Landsholdsstjerne til Frederikshavn

FREDERIKSHAVN: Kim Staal - landsholdsangriber og aktiv i den svenske elitserie for Malmø Redhawks - kan formentlig opleves fredag 5. marts i Frederikshavn Isstadion sammen med landsholdskollega Frans Nielsen. FIK's ledelse arbejder hårdt for at få kampen på plads i forbindelse med klubbens kommende 40-års jubilæum. Malmø-holdet havner efter al sandsynlighed i nedrykningsspillet i Sverige og får dermed en pause, der passende kan bruges til to dage i Frederikshavn med en kamp mod FIK's ligahold som afslutning. jop