Landskamp i Østermarkhallen

Spanien og Danmark kaster de første bolde på landsholdsniveau

AARS:Der er mulighed for at se kommende A-landsholdsspillere an, når ungdomslandsholdet spiller i Østermark hallen på tirsdag. -Tilskuerne vil få noget virkelig godt håndbold at se. Det er ved at spidse til, inden holdet i marts skal spille kvalifikation til VM. Truppen skal måske skæres ned, så spillerne er topmotiverede for at vise, hvad de duer til, lover formand for Aars Håndboldklub Axel Pedersen. Han håber, at mange tager plads i hallen for at hjælpe dame-U holdet til en sejr i den første landskamp i hallen. Det er blandt andet er tilskuerantallet og stemningen, der er afgørende for, om håndboldklubben igen vil blive bedt om at arrangere en ungdomslandskamp. - Vi vil gerne være med til at vise folk i Aars håndbold på et højt niveau, og jeg håber, at vi kan trække flere kampe hertil, siger Axel Pedersen. Kampen, der spilles kl. 19, bliver den første af tre, som holdet skal spille mod Spanien i løbet af ugen. Den tidligere lokale spiller Kristina Bille Hansen, der har spillet i Hvalpsund, kan få 25 kamps jubilæum.