Landsret skærpede straffen

Odense 3. september 2004 06:00
ODENSE: Østre Landsret i Odense skærpede torsdag i betydelig grad straffen over for to bilister, en 20-årig mand og hans ni måneder ældre kammerat, i forbindelse med en meget omtalt dødsulykke den 9. juli i fjor ved Jørgensø på Nordfyn. Her omkom en 42-årig familiefar, da han blev ramt af den 20-åriges bil. Først og fremmest blev den 20-årige fundet skyldig i uagtsomt manddrab i trafikken, hvilket byretten havde frifundet ham for i oktober sidste år. Landsretten fandt også, at de to bilisters kørsel i hver sin vogn havde karakter af kapkørsel, og at deres kørsel med en helt uforsvarlig høj hastighed var til fare for andres liv. Begges fængselsstraffe blev ændret fra betinget til ubetinget og skærpet. Desuden blev frakendelsen af kørekortet skærpet. /ritzau/
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...