Landsret vil ikke sende hashsag tilbage til byretten

Ankesag i det såkaldte Nordlys-kompleks kommer til at fortsætte ved landsret. Omstridte agenter må vidne.

KØBENHAVN:Østre Landsret har torsdag afvist et krav fra advokater, om at en omstridt hashsag skal sendes tilbage til byretten. Men landsretten giver anklagemyndigheden hårde ord med på vejen.

Samtidig tillader landsretten, at tre politiagenter kan blive afhørt som en del af sagen, når den skal behandles i landsretten.

Det drejer sig om en af de sager, der opstod efter en større politiaktion mod hashhandlen på Christiania i 2014 kaldet "Operation Nordlys".

Over 80 personer blev dømt i sagen, som blev delt op i seks retssager af praktiske grunde. De blev behandlet ved by- og landsret. En af dem var tilmed i Højesteret.

Men da den sidste ankesag blev behandlet ved landsretten, skete der noget uventet.

Anklageren blev fra den ene dag til den anden taget af sagen på grund af den kontakt, hun havde haft med tre politiagenter, der optrådte som vidner i sagen.

En kontakt, som Østre Landsret i torsdagens kendelse beskriver som havende "et omfang og en karakter, der er helt uantagelig for forholdet mellem anklagemyndigheden og vidner i en straffesag".

I november blev anklageren dømt for over for landsretten at have forsøgt at dække over den korrespondance, som hun havde haft med tre politiagenter, inden agenter skulle ind og vidne.

Indholdet af korrespondancen har desuden været særdeles omstridt. Forsvarsadvokaterne i sagen har ment, at anklagemyndigheden har påvirket sagens vidner.

Det er derfor, at sagen ifølge advokaterne bør starte helt forfra, og at politiagenterne bør streges fra vidnelisten.

Da anklageren i sin tid blev dømt, blev hun imidlertid frifundet for at påvirke politiagenternes forklaring. Rigsadvokaten mente ellers, at hun i fem tilfælde var gået over stregen.

Det var i øvrigt langt færre end Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som mente, at anklageren havde brudt reglerne adskillige gange. Det var hun sigtet for. Men Rigsadvokaten lod de fleste af sigtelserne falde.

Blandt andet fordi der ikke efter Rigsadvokatens opfattelse var bevis for, at anklageren havde haft til hensigt at påvirke vidnernes forklaring. I juraen kaldes det for forsæt - og der skal i udgangspunktet være forsæt, før man kan straffes.

De fem sigtelser, som endte i en tiltalerejsning, blev hun desuden frifundet for, da retten i november afsagde dom.

Retten understregede, at anklageren blot havde fulgt en vanlig praksis i anklagemyndigheden. Og selv om denne praksis i udgangspunktet var forkert, så skulle hun ikke straffes.

Retten påpegede desuden ledelsessvigt i anklagemyndigheden, navnlig i Københavns Politis advokatur for organiseret kriminalitet og hos Statsadvokaten i København.

En anden anklager var også sigtet i sagen. Hun blev aldrig tiltalt, da Rigsadvokaten vurderede, at hun ikke ville kunne dømmes.

Hvornår den udskudte sag bliver behandlet ved Østre Landsret er endnu ikke afgjort. Andre sager er i øvrigt også sat i stå på grund af denne sag. Ifølge Ritzaus optælling omfatter sagerne tilsammen 41 tiltalte.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.