Erhverv

Landsretten ophæver navneforbud

Blandt de tiltalte i straffesagen mod direktørnetværket er de lokale pengeinstitutters tidligere førstemand

Jacob Leth er her fotograferet i Sparekassen Kronjyllands hovedsæde i Randers i forbindelse med sin 60 års fødselsdag i 2006. Foto: Richard Sylvestersen/Scanpix

Jacob Leth er her fotograferet i Sparekassen Kronjyllands hovedsæde i Randers i forbindelse med sin 60 års fødselsdag i 2006. Foto: Richard Sylvestersen/Scanpix

HJØRRING:Vestre Landsret har ophævet de sidste to navneforbud i straffesagen mod otte tidligere bankchefer ved Retten i Hjørring, og derfor må navnene på alle de tiltalte nu nævnes. Det oplyser pressekontaktdommer John Lundum fra Vestre Landsret.

Blandt de tiltalte fra det såkaldte direktørnetværk, der indtil landsrettens afgørelse har været beskyttet af et navneforbud, er tidligere ordførende direktør Jacob Leth fra Sparekassen Kronjylland med hovedkontor i Randers.

Jacob Leth, der stod i spidsen for sparekassen fra 1987 til 2009, spillede udover som sparekassedirektør en markant rolle i pengeinstitutverdenen som formand for de lokale banker og sparekassers organisation - Lokale Pengeinstitutter - fra 1993 til 2007.

I den verserende straffesag ved Retten i Hjørring er Jacob Leth tiltalt for kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder og mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, en svindel som ifølge anklagemyndigheden blev orkestreret af ledelserne i ebh bank, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland.

Jacob Leth vil ligesom de andre medlemmer af direktørnetværket frikendes i straffesagen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst