Landsstævne på toppen

60.000 kroner fra LAG Vendsyssel hjælper Hjørring og Frederikshavn med at vurdere konsekvens af værtskab for DGI Landsstævne i 2017.

Poul Christoffersen,
Hjørring og Frederikshavn kommuner overvejer et samarbejde om at få værtsskabet for DGI Landsstævne i 2017. Her foto fra DGI Landsstævnet på Bornholm i 2002.Foto: Henrik Louis
DGI Landsstævne 23. februar 2012 08:00 - Opdateret 13. juni 2017 08:26
Den lokale aktionsgruppe (LAG) i Vendsyssel har bevilget 60.000 kroner til en foranalyse, som skal give Hjørring og Frederikshavn et overblik over konsekvensen af at søge om værtskabet for DGI Landsstævne 2017.- Jeg havde håbet på, at det vi skulle hjælpe med, var at udforme en ansøgning til DGI. Nu får vi en nøjere vurdering af hvad det indebærer, herunder om eventuelle investeringer som følge af en ansøgning, siger Frode Thule Jensen, formand for LAG Vendsyssel.For et halvt år siden sendte han et brev til de to kommuner med et tilbud om at være behjælpelig med en fælles ansøgning.- Det er der to formål med. Dels opfordrer vi til, at Hjørring og Frederikshavn laver flere fælles projekter, og så ser vi gerne, at landsstævnet for første gang kommer til Vendsyssel, forklarer Frode Thule Jensen.Pengene fra LAG Vendsyssel tages ikke fra den normale pulje til projekter i landdistrikter, men fra en anden konto til administration og fælles projekter.PartnerskabHenvendelsen fra LAG Vendsyssels bestyrelsesformand har været drøftet i begge kommune fritids- og kulturudvalg. Og efterfølgende har begge udvalg givet tilslutning til, at foranalysen sættes i gang.Det økonomiske grundlag for et DGI landsstævne hviler på et partnerskab med den eller de kommuner, som er værter ved stævnet.Ved det næste i 2013 i Esbjerg betaler kommunen for stævnets rammer, herunder med faciliteter, busser og overnatning, mens DGI og DDS garanterer deltagerbetaling for et aftalt antal stævnedeltagere.Ved landsstævnet i 2009 i Holbæk Kommune var der 23.000 deltagere og i gennemsnit 5.000 daglige tilskuere. Kommunen måtte investere 44 millioner kroner over årene 2005-2009 i nødvendige anlæg til stævnets afvikling.Foranalysen for en eventuel afvikling i Vendsyssel skal blandt andet skaffe overblik over muligheden for at afvikle et åbningsshow og en afslutning samt give overblik over de to kommuners faciliteter til idræt, overnatning, transport og parkering. Det giver grundlag for at lave et overslag anlægsinvesteringer, som er nødvendige.Foranalysen skal muligvis gennemføres med ekstern hjælp til de to kommuner, men der skal arbejdes hurtigt, vor ansøgningsfristen til DGI er allerede 31. juli 2012.

Tema: DGI Landsstævne

Vis flere
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...