Landstræner regner med AaB Ishockey

Per Bäckman har ikke meget fidus til, at Rødovre vinder i aften i Gigantium Isarena og fremtvinger en syvende DM-kvartfinale.

Landstræner Per Bäckman er sikker på, at AaB Ishockey affærdiger Rødovre. Foto: Scanpix

Landstræner Per Bäckman er sikker på, at AaB Ishockey affærdiger Rødovre. Foto: Scanpix

- Jeg tror, Aalborg lukker serien, siger landstræner Per Bäckman, der naturligvis følger slutspilskampene i Danmark tæt. Til hockeyligaen.dk fortæller svenskeren, at AaB Ishockey har en offensiv Rødovre ikke kan modstå. - Som jeg ser det, har AaB sin største styrke i offensiven. De har mange dygtige spillere og fin bredde, hvis de får alle deres skadede spillere tilbage. Rødovres styrke er defensiven, men jeg tror ikke, de kan holde AaB's offensiv væk i aften, siger Bäckman. Den tidligere AaB'er og nuværende Rødovre-kaptajn, Michael Smidt, er ikke overraskende uenig i landstrænerens betragtninger. - De første dage efter nederlaget i lørdags var måske lidt tunge, men stemningen er blevet bedre og bedre de sidste dage, og vi glæder os rigtig meget til kampen. At tage op til Aalborg og vise, at vi vil vinde, siger Rødovre-kaptajn Michael Smidt til Rødovre Lokal Nyt. - Vi skal selvfølgelig spille med stor disciplin, ligesom i de kampe, vi har vundet. Vi skal ikke tage udvisninger, vi skal lave få fejl i egen zone. Sidst skal vi så lave nogle flere mål. Men vi opnår kun det her, hvis vi spiller disciplineret og arbejder hårdt, tilføjer Rødovre-kaptajnen. Det forventes, at Rødovre stiller i stærkeste opstilling. AaB Ishockey har til det sidste tvivl om Robin Bergman, mens Ivan Dornic og Christoffer Frederiksen er ude med skader.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.