Cykelsport

Landstræner udtager trup uden Fuglsang til VM i cykling

Landstræner Anders Lund har udtaget sin trup til VM i landevejscykling, der bliver kørt i Bergen i Norge.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

DM-cykling: Alexander Kamp slog favoritterne Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkiv

CYKLING:Landstræner Anders Lund har udtaget truppen til VM i landevejscykling, der begynder søndag i Bergen.

Ikke helt uventet er der ikke blevet plads til Jakob Fuglsang, der i sidste uge gjorde comeback efter en operation for et brækket kraveben.

Den danske OL-sølvvinder indgår ikke i truppen på seks mand, der søndag 24. september skal køre med i mændenes linjeløb ved VM.

Michael Valgren og Magnus Cort var forhåndsudtaget til VM, og de bliver suppleret af Michael Mørkøv, Christopher Juul-Jensen, Søren Kragh Andersen og Mads Pedersen.

- Holdet taler egentligt for sig selv. Alle rytterne er formmæssigt på toppen, og jeg har en forventning om, at vi kommer til at spille en betydelig rolle i løbet, siger Anders Lund i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst