Landstræneren vil gerne møde klubberne

Landstræneren i floorball har, efter pres fra Outlaws FFK, inviteret klubberne til dialog

FREDERIKSHAVN: Dansk Floorball Union indkalder nu eliteholdenes herretrænere, til i weekenden den 4. og 5. januar, at tale samarbejde omkring landsholdet. Dette sker ikke mindst efter kritik fra Outlaws FFK i Frederikshavn, hvor PR-ansvarlig Lars Bach, klart meldte ud om at det var utilfredsstillende, at landstræneren udtog spillere, som han ikke havde set i aktion, og for fleres vedkommende, end ikke var representeret på klubbernes førstehold. Derfor indkalder Unionen nu til møder, som har det formål at forbedre dialogen mellem landstræneren og cheftrænerne ude i klubberne. Landstræner Preben Pedersen vil samtidig benytte lejligheden til at fortælle hvem der er landsholdsemner, så klubtrænerne kan vejlede spillerne, til at forfølge deres chance. Derudover vil Preben Pedersen, der er bosat i Sverige, gøre rede for Dansk Floorball Union's målsætning omkring herrelandsholdet, og han vil ligeledes forklare, hvordan han forventer at nå de fastsatte mål. Hos Outlaws FFK er Lars Bach tilfreds med det udspil som Preben Pedersen er kommet med. - Det var den model som vi lagde ud med. Det er tvingende nødvendigt med den dialog som der nu kommer på banen, hvis vi skal virke troværdige i det arbejde, som der bliver gjort rundt i klubberne. Her tager man floorball meget seriøsitet, og det ses tydeligt, i og med, at tilgangen af spillere og sponsorer er stadig voksende, slutter Lars Bach. bob