Lang kø på E45

Uheld med lastbil spærrede motorvejen i nordgående retning tirsdag formiddag

Arkivfoto <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

HOBRO:En lastbilchauffør var skyld i, at der tirsdag formiddag opstod lang kø på E45 i nordgående retning ved Hobro.

Kl. 10.43 kørte chaufføren galt i forbindelse med en overhaling, da han ville skifte vognbane, oplyser vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, men motorvejen blev spærret helt af, fordi lastbilen skulle fjernes, og der løb diesel fra lastbilen ud på kørebanen.

Først omkring kl. 11.25 blev motorvejen åbnet for trafik i det ene spor, og henover middag var lastbilen helt fjernet. I mellemtiden var der opstået en lang kø i det nordgående spor, selv om bilisterne blev ledt fra motorvejen ved Handest.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.