Lang straf for driveby-skyderi

KØBENHAVN:En 30-årig taxachauffør, der i august 2007 lagde køretøj til et voldsomt driveby-skyderi mod en anden bil i et lyskryds på Amagerbrogade i København, er blevet idømt fire et halvt års fængsel. Manden blev også frakendt retten til at køre taxa. I den anden bil befandt sig en ejer af en spillehal, der blev ramt i mave og arm, ligesom flere forbipasserende var tæt på at blive ramt i kugleregnen. Skudepisoden var angiveligt en udløber af et forsøg på at inddrive en dummebøde hos ejeren af spilehallen./ritzau/