Lang vej igen for Helle Thorning-Schmidt

Efter et halvt år på posten står det klart, at Helle Thorning-Schmidts største svaghed er mangel på erfaring hos hendes hold – men meget kan nås inden valget

I denne uge var det et halvt år siden, at Helle Thorning-Schmidt lod sig hylde i Vega som Socialdemokraternes nye formand. - Jeg kan slå Fogh, lød hendes adgangsbillet til én af de sværeste lederposter i landet, men efter den første optur i meningsmålingerne er der ikke meget, der støtter den selvsikre påstand. Det er selvfølgelig også meget at forlange, at Helle Thorning-Schmidt på kun seks måneder kunne skabe massiv fremgang, men med sine udtalelser i formandsvalgkampen var hun i høj grad selv med til at skrue forventningerne op. Ret beset var hendes udgangspunkt ikke det bedste efter et dårligt valg i februar og et parti, hvor fløjkrigen har raset i årevis. Samtidig kom hun som nyvalgt folketingsmedlem uden nogen erfaring i det politiske arbejde på Christiansborg, og så valgte hun at sammensætte en ledelse af unge folk. Bagsiden af den medalje har Helle Thorning-Schmidt mærket nu, hvor den nye sæson er i gang. Hun gjorde mildt sagt en skidt figur, da hun i åbningsdebatten kastede sig over Anders Fogh Rasmussen med et spørgsmål om giftige hindbær og tog til tiden. Selvom sagerne er alvorlige nok, så var fornemmelsen blandt både socialdemokrater og i resten af oppositionen, at det var for småt for lederen af oppositionen. Regeringen har ellers lavet fejl nok, som burde give Helle Thorning-Schmidt noget at angribe, men det er der åbenbart ingen, der har hjulpet hende med – og netop den manglede hjælp er hendes største problem, vurderer Noa Redington, som er redaktør af Ugebrevet Mandag Morgen. - Hun er omgivet af folk med stort potentiale, men endnu uden den store pondus. Gruppeledelsen er ung og uerfaren, og udover Jan Petersen er der ikke nogen af dem, der har været med til komplekse forhandlinger - det er objektivt set et problem, siger han. Svært år Noa Redington ser den manglende erfaring i ledelsen som et ekstra stort problem netop i dette folketingsår, som står på store forhandlinger om fremtidens velfærd. Her bliver det finansordfører Henrik Sass Larsen, der skal føre ordet, og det er ikke en let opgave, når folkene på den anden side af bordet er uddannede økonomer med mange års politisk erfaring. - De mangler den eller dem, der kender alle posterne på finansloven. Det kan du få gennem erfaring eller gennem uddannelse, og ledelsen har ikke nogen af delene, så på den måde er det en gruppe, der er mindre godt klædt på i forhold til de kommende forhandlinger, siger Noa Redington. Den vurdering deler Peter Morgensen, som er tidligere sekretariatschef i Statsministeriet under Poul Nyrup Rasmussen. - Helle Thorning-Schmidt har starquality, men hun kan ikke hekse. Der er ikke noget galt med de personer, hun omgiver sig med, men i forhold til Anders Foghs hold, så har de meget at lære, siger han og tilføjer, at Helle Thorning-Schmidt burde trække mere på de erfarne folk i folketingsgruppen. Hjælp at hente Helle Thorning-Schmidt ser da også ud til selv at have forstået behovet for en hjælpende hånd. Senest er Pia Gjellerup blevet hentet ind som støtte til finansordfører Henrik Sass Larsen i årets finanslovsforhandlinger, og med hende tilbage i folden, er Helle Thorning-Schmidts tropper godt hjulpet. Henrik Sass Larsen mener da også, at det er en fejl at opfatte ledelsen som en lille autonom gruppe. - Der skulle laves et generationsskift. Det var en del af konceptet ved formandsskiftet, men det er ikke anderledes end, at et ungt team også kan trække på de ressourcepersoner, der er. Det er ikke sådan, at vi bilder os ind, at vi kan det hele selv, siger han. I det hele taget er Henrik Sass Larsen ikke overraskende lidt træt af diskussionen om hans og den øvrige ledelses evner og erfaring. - Venstre vil gerne tegne et billede af, at det er en uerfaren ledelse, der ikke kan finde ud af noget som helst, siger han. Det store spørgsmål Venstres evne til at tegne billeder af Socialdemokraterne forklarer dog ikke det hele. I det mindste ikke den række af fodfejl og forskellige meldinger, som Socialdemokraterne er kommet med på det sidste. Henrik Sass Larsen har nedtonet problemerne med ulighed, mens den anden næstformand, Mette Frederiksen, har gjort det til et af de væsentligste samfundsproblemer. Det er hellere ikke helt let at finde ud af, hvad partiet vil med skatten og i forhold til efterlønnen endte Helle Thorning-Schmidt med et decideret løftebrud. Alt sammen noget, der har fået leder af Center for Business and Politics på Handelshøjskolen i København, Ove Kaj Pedersen, til at tvivle på succesen. - Indtil videre tyder det på, at de sejler mellem forskellige løsninger. Det har overrasket mig lidt, at de ikke har været i stand til at finde et ståsted. Man kan også se, at Helle Thorning-Schmidt snubler over de mest oplagte snubletråde, som i åbningsdebatten og med hendes udmeldinger om efterløn og skattestop. Det gør dem meget udsatte, siger han. På den anden side er Helle Thorning-Schmidt netop valgt, fordi hun er ung, dynamisk og ikke ligner de andre. Det kan der også være fordele i, men Ove Kaj Pedersen er ikke sikker på, om hun får tid til at udnytte dem. - Spørgsmål er, om hun får lov at vise, hvad hun kan, og det kan jeg have min stigende tvivl om. Politik handler mere og mere om at tænke langsigtet. Det kræver overblik og brutalitet, som vi ser hos Anders Fogh Rasmussen, siger han. Tiden går Trods den hårde start, så peger iagttagerne også på de ting, der er lykkes. Helle Thorning-Schmidt fik samlet folketingsgruppen omkring velfærdsudspillet, og hun kom helskindet gennem kongressen. Hun er også i fuld gang med at lære spillet og sætte sig ind i økonomien. - Kendsgerningerne er, at hun ikke er sluppet godt fra det første halve år - bare se meningsmålingerne. Men det er ikke fair at fælde nogen dom efter bare et halvt år, siger Peter Mogensen. Henrik Sass Larsen er helt enig. - Det er det lange seje træk, der skal til for at flytte vælgerne. Hvis vi kommer to år frem, og meningsmålingerne ikke har flyttet sig, så har vi et problem, men vi har brug for tid til at komme ud og snakke med folk om vores politik, siger han.