Lokalpolitik

Lange udsigter for nyanlæg

Thisteds borgmester frygter at regeringen vil styre kommunens anlægsbudgetter

Forhandlingerne om næste års økonomi for landets kommuner bliver vanskelige, forudser Erik Hove Olesen som frygter, at regeringen også i 2009 lægger loft over kommunernes anlægsmuligheder. Arkivfoto

Forhandlingerne om næste års økonomi for landets kommuner bliver vanskelige, forudser Erik Hove Olesen som frygter, at regeringen også i 2009 lægger loft over kommunernes anlægsmuligheder. Arkivfoto

I lighed med landets øvrige kommuner har også Thisted hugget bremsen i, når det gælder de kommunale anlægsudgifter i 2008. Det giver sig udtryk i, at uforbrugte anlægskroner fra 2007 ikke er overført til brug i 2008, samt at planlagte anlægsarbejder i 2008 er udskudt. Alt i alt er der tale om udskudte anlægsinvesteringer for 23 millioner kroner. Borgmester Erik Hove Olesen forklarer, at det er helt nye arbejdsvilkår set med kommunens øjne – og at det er vilkår, der er dikteret fra regeringen på tværs af sidste års aftale om kommunernes økonomi i 2008. – Aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening sagde intet om begrænsninger i kommunernes anlæg. Når vi alligevel er mødt med et krav om opbremsning – og risikerer økonomiske sanktioner, hvis det ikke sker, er der tale om et klart brud på aftalen for 2008, siger Erik Hove Olesen. Læs mere i Thisted Dagblads onsdagsudgave