Langeland efter droppet tiltale: Godt at få sagen belyst

Asyldirektøren i Langeland Kommune er tilfreds med, at sagen om en tidligere lejrchef nu er blevet undersøgt.

Da der i maj tidligere på året begyndte at dukke kritiske artikler op om en lejrchef på asylcenter Holmegaard, gik der ikke lang tid, før manden var blevet fritstillet.

Nu viser det sig imidlertid, at politiet ikke har fundet anledning til at rejse tiltale mod den tidligere chef og to andre ansatte, der var sigtet for vold og ulovlig magtmisbrug.

Anklagemyndigheden kalder ifølge Radio24syv sagen for "grundløs".

Asyldirektøren i Langeland Kommune, Sisi Eibye, ønsker torsdag ikke at kommentere den konkrete sag, men understreger at "centerlederens fratrædelse er sket efter gensidig overenskomst mellem ham og Langeland Kommune."

Derudover er hun glad for, at sagen nu er blevet undersøgt.

- Jeg tager politiets og anklagemyndighedens afgørelse til efterretning og noterer med tilfredshed, at vi anmeldte hændelsen, således at der har kunnet pågå en uvildig undersøgelse af episoden, siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det er naturligvis i vores interesse som arbejdsgiver at få sagen grundigt belyst.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst