Langelands kamp for land

To brødre fra Skindbjerg prægede husmandsbevægelsen

EMNER 1. juli 2003 08:00

REBILD: To brødres kamp for bedre vilkår for landbosamfundets svageste grupper er i centrum på Spillemandsmuseet sommerudstilling, der giver et billede af det hårde husmandsliv i slutningen af 1800-tallet og den første halvdel af forrige århundrede. Hovedpersonerne er brødrene Marinus og Peter Langeland, der voksede op under trange kår i Skindbjerg, og senere hen blev nogle af de centrale personer inden for husmandsbevægelsen. Idéen fik museumsinspektør Niels Jørn Østergård, da museet sidste år kørte en udstilling om Skindbjerg. Blandt de mange kilder var Marinus Langelands bog "Ad sandede veje", der omhandler opvæksten i 1870'erne og 80'erne på en lille fæsteejendom med tre et halvt tønder land mager sandjord, hvoraf halvdelen ikke kunne dyrkes. - Den fortæller, hvilke betingelser rigtig mange familier havde på det tidspunkt. De var så fattige, at de var på sultegrænsen, siger Niels Jørn Østergård. Lokale forkæmpere På trods af landboreformerne havde husmændene ikke gjort store fremskridt, indtil husmandsbevægelsen tog fart i slutningen af 1800-tallet. Den fik politisk indflydelse i Socialdemokratiet og ikke mindst i De Radikale, og en lang række udstykninger af store godser blev sat i gang. Brødrene Langeland var nogle af de lokale forkæmpere, da herregården i St. Restrup blev udstykket til husmandsbrug i 1912. De var også med, da husmandsskolen blev oprettet, og begge deltog i det faglige og organisatoriske arbejde. Specielt Peter Langeland fik mange offentlige poster og havde en stor andel i husmændenes opblomstring i mellemkrigsårene. - De var utrolig bevidste om deres opvækst og meget engagerede i deres samtid. Også kulturelt og socialt skabte de egne værdinormer, fortæller Niels Jørn Østergård. Døtre har bidraget Marinus og Peter Langeland levede resten af deres dage i St. Restrup og døde henholdsvis i 1950 og 1954, så derfor tog historiker Janne Poulsen, der står bag udstillingen, kontakt til Langeland-brødrenes efterkommere for at få alle detaljer med. Det førte til samtaler med to af brødrenes døtre, Johanne og Ellen Langeland, som på trods af en høj alder har bidraget væsentligt med information om livet på husmandsbrugene. Også lokalarkiverne i Skørping, Støvring og Sønderholm og en tidligere konsulent i husmandsbevægelsen har leveret materiale til udstillingen, der vises resten af sommeren på 24 plancher og i enkelte glasmontre. Niels Jørn Østergård fortæller, at den nye udstilling allerede er blevet flittigt besøgt af folk fra nær og fjern. - Vi kan se, at der er mange mennesker, der har deres rødder i landbruget og husmandstiden, fortæller museumsinspektøren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...