Retspleje

Langsomme advokater og perfide journalister

Advokater skal opføre sig ordentligt, men gør det ikke altid. Her følger nogle friske eksempler fra domstolene. Et par advokater fra Vestjylland var røget i totterne på hinanden i en banal ejendomshandel. De to advokaters klienter havde underskrevet en købsaftale om en sommerhusgrund 15. juni 1999. I overensstemmelse med sædvanlig praksis skulle købers advokat herefter udfærdige skøde. Det fik han først samlet sig sammen til at gøre 30. august, og så klagede sælgers advokat til Advokatnævnet over smøleriet. Den samme advokat ville derudover have 153 kroner i morarente på grund af den forsinkede ekspedition af handlen. Smølehoved Hertil svarede smølehovedet, at han godt ville sende de 153 kroner, hvis sælger trak klagen til Advokatmyndighederne tilbage. Det blev en rigtig principsag. Først sagde Advokatnævnet, at man ikke måtte være to og en halv måned om at ekspedere et skøde, men værre var det, at advokaten havde betinget betalingen af rentebeløbet af, at modparten trak sin klage tilbage. Det kostede en bøde på 2.500 kroner til Statskassen, men i stedet for at betale valgte advokaten at indbringe sagen både for Vestre Landsret og til sidst for Højesteret. Det blev det kun dyrere af. Både dommerne i landsretten og de fem højesteretsdommere var enige med Advokatnævnet, så oven i bøden på 2.500 kroner blev advokaten pålagt at betale 10.000 kroner i sagsomkostninger. Stædig advokat Og så endnu et eksempel på en stædig advokat. Advokaten indgav på vegne en revisor en konkursbegæring mod en snedker- og tømrermester. Konkursbegæringer er et overordentligt alvorligt skridt, og derfor har Advokatmyndighederne gennem mange år punket advokaterne til at udvise betydelig omhu og varsomhed, inden de på en klients vegne anvender dette retsmiddel. I dette tilfælde havde snedker- og tømrermesterens advokat dels bestridt regningen fra revisoren dels oplyst, at tømrermesteren ikke var insolvent. Advokaten blev dømt i Advokatnævnet og fik standardbøden på 2.500 kroner, men gik videre til Østre Landsret. De tre dommere mente, at advokaten på grundlag af oplysningerne fra revisoren havde haft rimelig grund til at indgive konkursbegæringen, og dermed ophævede landsretten kendelsen fra Advokatnævnet, men sagen endte herefter på Advokatnævnets foranledning i Højesteret. Her var ingen nåde. Advokaten skulle have foretaget langt grundigere undersøgelser, inden han indgav konkursbegæringen, og dermed blev bøden på 2.500 kroner stadfæstet sammen med en ekstraregning på 20.000 kroner i sagsomkostninger. Det er to helt typiske eksempler på advokater, der tilsidesætter deres pligter. Men på grund af skribentens erhverv bør det tilføjes, at det i forhold til de mange sager, advokater behandler, kun er et fåtal, der ender så galt som her. Grådig advokat Advokater skal heller ikke finde sig i hvad som helst. En tv-journalist havde hængt slankemidlet Nupo ud i en fjernsynsudsendelse. En kendt advokat lagde på vegne af Nupo sag an mod journalisten, og det fik ham til at fortsætte perfiditeterne i en søndagsartikel i De 3 Stiftstidender og Jyskevestkysten. Han udtalte blandt andet: "Kun advokatens grådighed ligger bag det sagsanlæg. Det er synd for en lille virksomhed, når sådan en advokat kommer ind og fylder den med løgn. Der må være etiske grænser for, hvor mange penge en advokat kan trække ud af folk." Det skulle journalisten aldrig have gjort, for advokaten trak ham gennem sølet i en injuriesag ved domstolene, som i landsretten endte med, at journalisten fik 10 dagbøder af 1.000 kroner. Det blev væsentligt dyrere. Han blev pålagt at betale 30.000 kroner til advokaten i erstatning og 30.000 kroner til at offentliggøre i en annonce, at journalistens beskyldninger var uberettigede.