EMNER

Langt fra Europas fastland

Det EU-program, som det nyvalgte folketingsmedlem Orla Hav (S) stillede spørgsmål til, giver kun penge til områder langt fra det europæiske fastland

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Orla Hav (S), nyvalgt folketingsmedlem og medlem af Europaudvalget, ville bare ¿have EU i øjenhøjde¿. arkivfoto

NORDJYLLAND:EU-programmet, som Orla Hav stillede spørgsmål til i Europaudvalget, har eksisteret i en del år og været nævnt i flere EU-traktater. Når emnet var til debat, skyldes det, at det atter nævnes i forslaget til ny EU-traktat. Ikke - som fejlagtigt oplyst i avisen i går - som paragraf 48 i traktaten, men programmet er punkt 48 på dagsordenen til topmødet i Lissabon. Heri defineres ¿outermost regions¿ (yderstliggende regioner) som syv områder: Guadeloupe, Fransk Guinea, Martinique og Réunion (alle fire oversøiske franske områder), De Kanariske Øer (som hører under Spanien) samt Azorerne og Madeira (begge portugisiske). Regionerne er ifølge teksten karakteriseret ved ¿deres lave indbyggertal og betragtelige afstand til det europæiske fastland. Deres særlige beliggenhed gør dem til brohoveder for at udvikle handelsrelationer med deres ikke-EU-naboer, hvoraf de fleste er mindre udviklede lande,¿ hedder det. Disse yderstliggende områder har ifølge en særlig aftale mulighed for støtte til at fremme deres økonomiske og sociale udvikling. I dagsordenen til Lissabon-mødet udtrykkes der tilfredshed med virkningerne af 2004-strategien på dette program. Efter en offentlig høring skal der senest i oktober 2008 fremlægges forslag til en ny strategi for programmet. [ En tv-optagelse af ordvekslingen mellem Orla Hav og Anders Fogh Rasmussen i Folketingets Europa-udvalg kan ses på internettet. Klik http://www.direkte.ft.dk - og klik dernæst Åben EU-oplysning videotek og dernæst på mødet 12-12-2007