Skagen

Langt fra Las Vegas

Par fra Skagen åbner spillehal i Frederikshavn. Det må de ikke i deres hjemby

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn fået sit eget Mini Vegas. Eller et værested for voksne mennesker, som den ene af indehaverne, Sascha Gajhede, foretrækker at kalde det. Sammen med sin mand,Ted Tucker, har hun overtaget spillehallen i Kirkegade. Der er kommet ny facade, og interiøret er blevet shinet op. 22 enarmede tyveknægte står langs rustrøde vægge, og midt i lokalet er et rundt bord dækket op med kaffe og hjemmebagt kage. Ted Tucker, der kommer fra USA, har altid været facineret af spil. Han sammenligner det med den lidenskab, man kan have for sport Parret ønskede egentlig at åbne en spilleha i Skagen. Men det ville kommunen ikke tillade. Derfor tog de skridtet og åbnede i Frederikshavn. Men de vil stadig gerne lave et tilsvarende sted i Skagen og forstår ikke modstanden. Der var ikke rigtig nogen begrundelse for afslaget. - Det er forkert at se så stivnakket på det , siger Sascha Gajhede. - Jeg tror virkelig mange gange, at folk ikke ved, hvad det er. Hun håber at kunne lokke politikere fra Skagen til Frederikshavn for at se på spillehallen og tage deres beslutning op til revision. For hun er sikker på, at der er et publikum blandt skagboerne. Foreløbig er de henvist til at finde et værtshus, der har et par spillemaskiner, hvis de skal have afløb for deres lidenskab. Og efter hendes mening er det slet ikke det, de har lyst til. - Størstedelen af dem, der spiller, gider ikke sidde i et snusket barlokale blandt fulde mennesker, siger hun. Derfor har parret også planer om at arrangere busture fra Skagen, så de spilleglade derfra kan komme til Frederikshavn og få deres lyst styret. Det er planen at lægge lister ud i butikker, hvor interesserede kan skrive sig på, og så bestille en bus af passende størrelse til transporten, for eksempel en gang om ugen. Hun lægger stor vægt på, at spillehallen først og fremmest er et værested. Der er ingen spilletvang. Folk er velkomne til bare at komme ind og få en kop kaffe. Og den er sammen med kagerne ganske gratis. Spiritus er der derimod ikke skyggen af i den nye spillehal - Det skal være et værested for mennesker, der godt kan have en triviel hverdag, hvor der ikke sker så meget, siger Sasha Gajhede. De hjemmebagte kager står Ted Tucker for. Det bliver også ham, der skal passe stedet i det daglige. Han er spillende træner for FFBC og er den af de to, der har bedst tid, i hvert fald i dagtimerne. Sascha Gajhede har en frisørsalon i Skagen, der også skal passes. Når han skal passe sin basketball, tager hun over. Ted Tucker og Sascha Gajhede kunne godt tænke sig at udvide aktiviteterne til andet og mere end de enarmede. De vil gerne have poolborde og kunne også forestille sig at indføre spillene Black Jack og Backerack, som Ted Tucker kender fra sit hjemland. Men også her løber de panden mod en mur. - Der er så mange love og restriktioner, at det næsten ikke er til at have med at gøre, slutter Sascha Gajhede.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst