Langt fra ord til handling

Nordkorea 10. oktober 2006 06:00

Ikke uden grund står EU og NATO lige for tiden nærmest på nakken af hinanden for at fordømme den seneste provokation fra Nordkoreas side, nemlig atomprøvesprængningen. Indlysende nok har den sendt ikke mindst NATO’s generalsekretær, Japp de Hoop Scheffer, helt op i det røde felt. Med udtalelser som: ”Det er et slag i ansigtet på det internationale samfund. Det er ikke blot en trussel mod regional fred og sikkerhed. Det er en trussel mod verdens fred og sikkerhed”. På sin side har EU’s udenrigskoordinator, Javier Solana, noget af en pointe i at pege på den rent idenrigspolitiske kynisme, der ligger bag den uhyre bevidste provokation over for resten af verden: ”Til syvende og sidst bruger den nordkoreanske regering mange penge på noget, som ikke kommer folketil gode. Folket fortsætter med at sulte. Lederne af det land har vebndt op og ned på folkets interesser”. I det hele taget skal man være helt usædvanlig afsporet - og samtidig være under diktatorisk indflydelse af den store leder i Nordkorea, Kim Jong-Il - for at få øje på bare et mindstemål af fornuft og anstændighed i en handling, der gør, at forholdet mellem EU og Nordkorea “allerede er ekstremt reduceret”, som det uhyre diplomatisk er blevet udtrykt af EU’s udenrigskommissær Benita Ferrero-Waldner. Nærmest som sædvanlig er der næsten ingen ende på ikke bare beklagelser, men også fordømmelser, mest i retning af, at atomprøvesprægningen er en alvorlig trussel mod den globale sikkerhed, forøvet af et gennemkynisk regime med millioner af sultne og forkomne- Men dérfra og så til at rykke ud med konkrete modhandlinger er der unægteligt noget af et stykke, først og fremmest fordi en fælles front mod Nordkorea kræver, at landets noget nær eneste kontakt til omverdenen, Kina, skal med i en eventuel fælles aktion som følge af sin nøgleposition som olieleveandør til Kim Jong-Ils rædselsregime. Midt i alle fortrædelighederne er det tilgengæld lige akkurat til at få øje på et ganske lille tbitte lys i mørket, når det gælder en anden slyngelstat med atomplaner, Iran. For her har diplomater for USA, Rusland, Storbritannien, Kina, Frankrig og Tyskland - endnu - ikke opgivet at få Iran til at frafalde sine fremskredne planer om at berige uran.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...