Langt over bagatelgrænsen

LØKKE-FORBRUG:Hvis Lars Løkke Rasmussen ikke havde trukket de mange tusinde kroner til betaling af sine private køb af bl.a. cigaretter, blade, mad og drikke via kreditkort og bilag til amtskassen, men i stedet havde taget pengene i kontanter af samme kasse til at betale med, kunne han have været anmeldt for simpelt tyveri. Mange butiksansatte er blevet fyret for at have tilegnet sig for mange, mange gange mindre beløb, når de som Løkke troede, at der var frit valg på alle hylder. Den ynkelige skoledrenge-undskyldning: ¿Det gør alle andre også¿ er direkte usand og vil aldrig holde i byretten. Her vil faktum, at der er tale om betroede midler, tilmed være en skærpende omstændighed. Selvom de enkelte træk ikke har været så store, er det samlede beløb på 20.000-25.000 kr. meget over bagatelgrænsen. Forresten: Løkkes dårlige vane med at lade skatteyderne betale for sine private udgifter har han fortsat i sin ministertid. Det gælder bl.a. rene Venstre-gruppemøder f.eks. i februar og maj 2003, hvor den samlede regning lød på ialt 4.630,50 kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst