Langt tilløb til universitetet

43-årige Conny Hvarregaard har taget skridtet fra ufaglært til ingeniørstudiet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Man skal tænke sig om og virkelig have lyst til det, før man kaster sig ud i et projekt, som det Conny Hvarregaard er igang med. For man kommer ikke sovende til det.

Det stod hverken skrevet over vuggen eller noget andet sted, at 43-årige Conny Hvarregaard fra Pandrup en dag skulle tage skridtet fra et arbejde som ufaglært til ingeniørstudiet på Aalborg Universitets afdeling for nanoteknologi. Ikke desto mindre er det, hvad hun har gjort, men først efter langt tilløb og en meget lang omvej. Conny Hvarregaard gik tilbage i 1981 ud af 10. klassen på en skole i hjembyen Hjørring. Herefter begyndte hun på efg - handel og kontor, men det var ikke noget for hende. Hun ville hellere være tjener og begyndte på efg - levnedsmiddel. Hun kommer fra en familie, hvor der ikke er tradition for at tage længerevarende uddannelser. Hendes søskende er ufaglærte, det samme er forældrene - og det endte hun også selv med at blive. - Dengang var det umuligt at få en læreplads, og så det gik det slag i slag med ufaglært arbejde, forklarer hun. I den periode blev hun også gift med sin mekanikermand og fik de tre børn, der er ved at være store, men som stadig bor hjemme. Skulderproblemer Blandt hendes arbejdspladser var elektronikfirmaerne Bosch, Flextronic og senest Orion, der alle holdt til i industrikvarteret i udkanten af Pandrup. - Jeg var blandt de sidste, der blev fyret hos Orion. Det var 23. februar 2006, fortæller Conny Hvarregaard. Men allerede før hun blev fyret, havde hun fået problemer med skulderen. For meget og for ensidigt arbejde betød, at hun havde svært ved at holde til den type arbejde. Hun måtte i stedet satse på sit hoved. - På Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg sagde lægen, at jeg skulle få en uddannelse, for min skulder blev ikke bedre af ufaglært arbejde. Han gav mig otte-ti år, så ville kroppen være udbrændt, siger hun. Den dårlige skulder betød, at hun kom under revalideringen, da hun sammen med en række kolleger sagde farvel til Orion, der havde forsøgt at banke en produktion af fladskærme op i Pandrup. Og med revalideringen som økonomisk sikkerhedsnet har hun haft råd til at gennemføre de uddannelser, der foreløbig har ført til universitetet og som - hvis alt går vel - betyder, at hun i 2013 er færdiguddannet som civilingeniør med speciale i nanoteknologi. Fra 10. til universitetet De første skridt blev taget allerede i foråret 2006, hvor hun begyndte at stykke en HF-uddannelse sammen hos VUC. En uddannelse hun siden supplerede med adgangsgivende kurser på universitetet. For der var meget langt fra en 10. klasses-eksamen fra 1981 til matematik, fysik og kemi på det niveau, hun havde brug for, for at komme ind på universitetet. - Det er spændende, og det er anderledes, siger hun selv om studiet, hvor hun begyndte i efteråret, og altså er et halvt år henne. Hendes medstuderende er i en helt anden aldersklasse, men det gør ikke noget, og hun har ingen problemer med følge med. - Jeg har en anden livserfaring at trække på. Jeg ved, hvad der er vigtigt, og jeg bruger min tid effektivt. De unge bruger nok lidt mere tid på at gå i byen, griner hun. - Men det er sommetider hårdt. Jeg sørger for at bruge de ledige timer på at få noget læst. F.eks. har jeg halvanden time om morgenen, efter manden er taget på arbejde - den tid bruger jeg på at forberede mig. Men det er mentalt hårdt at læse. Mange gange er jeg mere træt, end jeg var, da jeg var ufaglært. Sommetider undrer det mig, at der kan være så meget herinde, siger hun og banker sig på siden af hovedet. Hun er lidt stolt over, at hun er nået så langt. Og hun kan også mærke, at omgivelser synes, det er godt gået. - Familie og venner tager hatten af, og siger, at det havde det havde de ikke valgt at gøre. De kan også se, hvor meget tid, jeg bruger, siger hun. For Conny Hvarregaard har det været det helt rigtige at kaste sig over en lang og krævende uddannelse. Om det også er for andre kommer helt an på dem selv. - Hvis man har interessen og lysten til det, kan det lade sig gøre. Ellers skal man lade være. For man kommer ikke sovende til det her, fortæller hun.