Langtrukken politiroman

Tidsbilledet fejler intet i Frøslevs politiromaner, men al den historiske korrekthed sænker også tempoet og trækker i retning af det renskurede og kedelige.

Tidsbilledet fejler intet i Frøslevs politiromaner, men al den historiske korrekthed sænker også tempoet og trækker i retning af det renskurede og kedelige.

KRIMI Ole Frøslev: ”Hestetyven” # # # ¤ ¤ ¤ Lad mig straks gå til bekendelse. Frøslev har uden tvivl researchet røven ud af en vis beklædningsdel for at kunne skrive sine stemningsfyldte politiromaner fra besættelsestidens Danmark. Så hans tidsbillede helt ned i detaljen fejler ikke noget. Til gengæld virker det som om netop denne optaget af det historisk korrekte går i vejen for afvikling af plottet. Det bliver simpelthen for omstændigt og langtrukkent. Men sådan noget er jo en smagssag. Tidsmæssigt strækker handlingen sig over et år i det mørkelagte København, hvor den sympatiske kriminalbetjent Bjørner fra Station 7 på Østerbro samtidigt er involveret i to sager. En pyromanbrand og et voldeligt overfald med en ølflaske på en kafe - sådan hed de jo dengang - hvor offeret uheldigvis dør, og den skyldige derfor eftersøges som morderen. Det er ham, som er hestetyven, og han viser sig snart at have forbindelse til både den tyske besættelsesmagt og de allerhøjeste kredse inden for det danske politi. Frøslev skriver et både prunkløst og nøgternt dansk. Han gengiver fint besættelsestidens uordentlige retsstilstand, og de betænkeligheder og den tvivl de sætter hans gode Bjørner i. I juni 1941 blev dansk politi sat til at arrestere kommunister med statstministerens velsignelse, som netop i denne sammenhæng valgte at se stort på grundloven. Bjørner er også med. Ikke så helhjertet som sin samarbejdsvillige kollega, men alligevel sidder han bagefter tilbage med en rigtig dårlig smag i munden. Medløberiet og tilsidesættelsen af grundlovssikrede rettigheder er ikke lige hans kop erstatningskaffe. Frøslev fanger glimrende sin hovedpersons tvivl og rådvildhed midt i en mørk periode. Hans skildring af opklaringsarbejdet virker prisværdig autentisk i sin skildring af det minituøse og slidsomme arbejde kombineret med en lille smule held, som skal til for at opnå resultater. Sympatiske og troværdigt virker det, men også en smule renskuret og kedeligt. Men for de, som ikke kan få nok af beskrivelser af de fem forbandende år set med en kriminalbetjents øjne, er Frøslevs politiromaner svære at komme udenom, Tidsbilledet er der bestemt styr på. Men lidt mere tempo i selve afviklingen ville klæde dem, så det hele ikke kører sejgang i isvintre, kolde kakkelovne og varemangel. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk @Brød.9.: [ Ole Frøslev: “Hestetyven” 267 s., 294 kr. Lindhardt & Ringhof