Skolevæsen

Langvarige forberedelser før det afgørende valg

I 6. klasse skal elever tænke på deres uddannelse

Vejlederformand Per Rye: 
- Vær ikke ban­ge for at væl­ge om. AR­KIV­FO­TO

Vejlederformand Per Rye: - Vær ikke ban­ge for at væl­ge om. AR­KIV­FO­TO

NORDJYLLAND:Først den dårlige nyhed: Gymnasiereformen for halvandet år siden har gjort det sværere at overskue de tre gymnasieformers talrige studieretninger, især for de forældre, hvis egen skoletid ligger 25 år eller mere tilbage i tiden. Og så den gode nyhed: Eleverne i 9. klasse kan godt se mening i galskaben. De kan finde rundt i systemerne, og de forstår at bruge internettets mange hjemmesider til at undersøge mulighederne, så de finder frem til akkurat den studieretning på akkurat det gymnasium, der passer til deres planer og ønsker. Den gode nyhed kommer fra Per Rye, Sæby. Han er formand for Vejlederforeningen og selv ansat i Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor han rådgiver på skoler i Sæby. Sidste år drejede det sig om fem 9. klasser - og alle eleverne fandt ud af det. Vejledningen i folkeskolen begynder allerede i 6. klasse, men bliver intensiveret i 8. og 9. klasse. En vigtig del af arbejdet består i at forklare skoleeleverne, at det langt fra er ligegyldigt, hvilken retning de vælger: - Vi gør en del ud af gøre opmærksom på, at de skal sørge for at vælge fag på bestemte niveauer, hvis de har planer om senere at vælge bestemte uddannelser. Det vil være en dårlig vejleder, der ikke allerede gør dét i folkeskolen, mener Per Rye. I løbet af 9. klasse skal eleverne sammen med vejleder og forældre skrive en uddannelsesplan, og det er nogle langt mere klar til end andre. Modenheden udvikler sig meget - og meget forskelligt - i folkeskolens ældste klasser. Men trods stigende politisk pres for at få unge hurtigt igennem deres uddannelse skal der også fortsat være plads til at vælge forkert, mener Per Rye: - Vi siger til eleverne, at de ikke skal være bange for at gå i gang. Og der er ikke noget i vejen med at vælge om, hvis man finder ud af, at det første valg var forkert. Den gamle lommefilosofi om, at en del af eleverne i det almene gymnasium har valgt det, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal, vil han ikke helt afvise. Nogle vælger gymnasiet for at udskyde valget: - Men som vejledere gør vi os meget umage med at fortælle eleverne - og deres forældre - at som udgangspunkt er alle uddannelser ligeværdige. Efter fire års vejledning skulle de gerne have forstået mulighederne i den brede vifte af uddannelser, siger Per Rye. Som eksempel på de mange uddannelser giver han vejen til en titel som ingeniør: Man kan gå den direkte og mere teoretiske gennem det almene eller tekniske gymnasium - eller man kan gå via en uddannelse som tømrer og konstruktør. Den sidste mulighed vil være oplagt for en elev, der i 9. klasse er skoletræt, men på længere sigt har lyst til at blive ingeniør.