Bryggerier

Laos har børsplaner

Vientiane, søndag /ritzau/dpas korrespondent Peter Janssen Den kommunistiske stat Laos arbejder på at få sin egen fondsbørs, og det delvist Carlsberg-ejede Lao-bryggeri vil noteres på den. Det virker som om, at alle asiatiske kommuniststater med økonomisk succes vil have et aktiemarked. Kina åbnede børsen i Shanghai i 1990, Vietnam har haft en børs i Ho Chi Minh City siden 2000. Begge børser buldrer derudaf i takt med de to landes store økonomiske vækst. Den tidligere kommuniststat Cambodia arbejder på at få sin egen børs i Phnom Penh og får teknisk assistance af Sydkorea. Og kommunistiske Laos er også i fuld sving med at lægge planer for en børs. Khankeo Lamanigao, vicedirektør i den laotiske centralbanks kontor for pengepolitik, siger, at hans kontor er ved at lægge sidste hånd på et børsdekret, som premierministeren vil fremlægge i regeringen. Centralbanken har fået til opgave at etablere en fondsbørs inden år 2010, hvor den nuværende femårsplan udløber - men uformel aktiehandel kan være en realitet i Laos allerede næste år. - Muligvis tager vi fat på begrænset handel i et center i centralbanken for at introducere aktier for befolkningen og lære den om værdipapirhandel, siger Khankeo. Den største produktionsvirksomhed i Laos er bryggeriet Lao Brewery, hvoraf Carlsberg ejer halvdelen, mens den anden halvdel er statsejet. Og Lao-bryggeriet kan næsten ikke vente med at komme på børsen. - Jeg mener, at en børs vil gavne os og gavne alle, siger Sounthone Phommachak, vicedirektør i Lao. - Vi bliver det første selskab, der noteres på børsen, forudser han. Ikke alle er dog overbevist om, at tiden er inde til at etablere en Laos-børs. For landets private sektor er alt for lille. - Det er alt for tidligt, siger Charles Schneider, der er chef for International Finance Corporations (IFC) kontor i Vientiane, hovedstaden i Laos. IFC, der hører under Verdensbanken, har afvist en anmodning fra den laotiske regering om at være rådgiver i arbejdet med at få en børs op at stå med den begrundelse, at der er andre prioriteter som for eksempel at styrke banksektoren i landet. Men faktisk skete der et gennembrud i banksektoren i august, da banken Vientiane ANZ Bank åbnede. Det er et joint venture-selskab, som består af banken ANZ Bank fra Australien og New Zealand, der sidder på 60 procent, den privatejede Vientiane Commercial Bank sidder på 30 procent, mens IFC har de sidste 10 procent. Laos med godt seks millioner indbyggere klarer sig fint økonomisk, i hvert fald i byområderne. Sidste år voksede bruttonationalproduktet med 8,5 procent, inflationen var stabil - lavere end syv procent. Eksporten er overvejende guld og strøm fra vandkraft, og den var i 2006 knapt en milliard dollar. Sidste år var et økonomisk vendepunkt for Laos, der blev ramt hårdt af den asiatiske, økonomiske krise for 10 år siden, og som aldrig rigtig har været i det internationale søgelys, når det gælder handel og investeringer. Laos tilhørte den gamle sovjetblok, men begyndte i 1986 at åbne sin økonomi. Reformtempoet har dog ikke været særlig hurtigt, og økonomisk er landet stort set blevet holdt flydende ved hjælp af udenlandsk bistand. Men for tre til fire år siden begyndte der at indløbe udenlandske investeringer i mine- og vandkraftindustrien, og faktisk har investeringerne været så store, at regeringen i år har sat en stopper for tildeling af nye koncessioner. Men hvilke selskaber, der så er kandidater til en børsnotering, svæver lidt i det uvisse. Lao er kandidat, men ud over bryggeriet er der i øjeblikket kun et par guldminer og et par vandkraftværker samt televirksomheder, der ligner kandidater. Alligevel ser det ud til, at regeringen har besluttet sig for en børs, om ikke andet så af prestigemæssige årsager. - For at få en perfekt fondsbørs, skal der ske en række ting. For eksempel skal vi have en børskommission, vekselerfirmaer og et it-system. Men i de indledende faser kan vi begynde med bare de mest nødvendige ting for at lægge såsæden til en børs, siger Khankeo fra centralbanken. /ritzau/dpa