Fodbold VM 2018

Larmende fans holdt Ronaldo vågen før VM-brag

Iranske fodboldtilhængere forstyrrede nattesøvnen for de portugisiske spillere natten til mandag

De portugisiske spillere fik forstyrret søvnen natten til mandag. Foto: Francisco Leong/Ritzau Scanpix

De portugisiske spillere fik forstyrret søvnen natten til mandag. Foto: Francisco Leong/Ritzau Scanpix

FODBOLD:Der står en billet til ottendedelsfinalen på spil, når Portugal møder Iran ved VM mandag aften, men portugiserne har ikke haft en optimal optakt til den afgørende kamp.

Holdets hotel i kampbyen Saransk ligger ifølge den portugisiske sportsavis A Bola mellem værtshuse og et fanområde, og mange - især iranske - fans tilbragte timer udenfor hotellet natten til mandag.

Nyhedsbureauet AP oplyser, at de fremmødte iranere larmede så meget, at portugiserne havde svært ved at sove.

Et tv-hold filmede Cristiano Ronaldo ved et hotelvindue, hvor han lavede fagter for at få folk til at at være stille.

Efter at landsholdsledelsen havde klaget, blev der til sidst etableret en kæde af vagter, der holdt den støjende menneskemængde på afstand.

Portugal kan nøjes med et point mod Iran for at komme videre ved VM, mens iranerne er tvunget til sejr.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.