Skolevæsen

Lars Bom taler om egne erfaringer med mobning

BINDSLEV/TVERSTED:"Mobning - hvordan kommer man det til livs". Det er temaet for et foredrag, som den kendte skuespiller Lars Bom holder for eleverne fra Tversted, Bindslev og Horne-Asdal Skoler mandag 4. april. Det sker som et led i Hirtshals Kommunes rummelighedsprojekt, hvor mobning har været et af flere temaer. Eleverne i 6. klasse på kommunens skoler har nemlig i forbindelse med undersøgelsen svaret på en række spørgsmål om mobning. Lars Bom vil med udgangspunkt i sit eget skoleliv tale om mobningens væsen, hvorfor den er der, og hvordan man med en målrettet indsats kan gøre op med den. Han håber gennem sit foredrag at kunne være med til at skabe en gladere skole og et samfund, som er både åbent og tolerant. Eleverne i 6. klasse på Bindslev Skole har i den seneste tid arbejdet med mobning som tema i undervisningen, og de får lejlighed til at lytte til Lars Bom mandag formiddag i Tannisbugthallen i Bindslev sammen med alle elever fra 5.-8. klasse på Bindslev, Tversted og Horne-Asdal Skoler. Om aftenen bliver samtlige forældre inviteret til det samme foredrag, og det foregår på Tversted Skole.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst