Lars har smag på flydere

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bilen er den eneste af sin art. Normalt er det en sedan med traditionelt bagagerum, men denne er bygget op som pickup, med to rækker sæder indenfor.

Det spinkle rat står i skærende kontrast til resten af den voluminøse Chevrolet Chevelle Malibu fra det herrens år 1965. Vi buldrer dovent af sted med 80 km/t i vores eget adstadige tempo og under den lange kølerhjelm slumrer en 5,7 liters motor. Andre mindre biler overhaler os, men placeret komfortabelt i en boble af doven amerikansk køreglæde rører det os ikke. Bag rattet sidder en mand, der ellers har sværget til små hurtige biler. En mand der altid har foragtet det junk, der blev produceret på den anden side af Atlanten, hvor større er bedre, og kvalitet en by i Nevada. - Jeg har altid kun haft hån til overs for amerikanske biler. Men tilbage i 1990 var vi nogle kammerater, der var til Daytona 64 løb i USA. I den forbindelse lejede vi en kæmpe Cadillac. Og vi var flade af grin, da vi fik den udleveret, siger Lars Skovgaard, der dog blev klogere.. - Men som tiden gik, blev jeg helt vild med den. På det tidspunkt havde jeg en Ford Sierra Cosworth og det gik op for mig, at den amerikanske måde at bygge og køre bil ikke nødvendigvis er dårligere, den er bare anderledes, siger Lars Skovgaard. Ændrede mening - Konkret resulterede oplevelsen i, at jeg, da jeg skulle have en firmabil, købte en Chrysler Voyager med automatgear. Misforstå mig ikke. Jeg elsker et manuelt gear, når der skal køres til grænsen, men hvorfor ligge og rode med en gearstang, når man som nu kører rundt i byen, siger Lars Skovgaard, da vi cruiser gennem Vejle i hans Chevrolet Chevelle Malibu. Den er eneste af sin art. Normalt er det en sedan med traditionelt bagagerum, men denne er bygget op som pickup, med to rækker sæder indenfor. Bortset fra ladet er bilen ellers næsten original, hvis altså lige man ser bort fra de to sæder, der kommer fra Saab. De er placeret foran i stedet for den traditionelle bænk-konstruktion. - Jeg har bænken derhjemme og skal også have sat dem i. Men ellers er den original, hvis man lige ser bort fra instrumentbordet, der normalt er i krom, siger Lars, for hvem bilen er mere end et køretøj. Det er også en god historie. Har kørt en mio. km - Jeg købte den af en kammerat, hvis farfar havde haft den og brugt den som arbejdsbil til at transportere maskiner bag på ladet. Han havde malet instrumentbordet sort, fordi han syntes, der var for meget genskin i det, når solen skinnede, siger Lars Skovgaard, der fremhæver, at bilen er i fremragende stand, når man tænker på at den har kørt en million kilometer - og har over 40 år på hjulene. Vi nærmer os Fredericia og nu begynder det at anes på tankmåleren, at det langt fra er en økonomisk bil. - Som det er nu, kører den vel kun omkring fem kilometer på literen, og jeg er helt flov over at sige, at jeg bruger den hver dag til og fra arbejde. Som en sofa Men altså. Den er alt for fedt at køre i til at lade være. Det er som at sidde i en sofa og lade sig transportere. Det er en totalt afslappende følelse, siger Lars Skovgaard, mens endnu to hidsige japanske biler overhaler os. Vi er tæt ved målet i Fredericia. Indenfor i bilen hersker nærmest meditativ ro og selv ikke en pris på over 11 kroner for en liter benzin - og der er plads til 80 liter i tanken - synes at kunne ryste indehaveren af bilen. Måske skulle han overveje at udleje bilen til stressede småbørnsfamilier og erhvervsledere med for højt blodtryk.