Lars Løkke er parat til at forhandle skat

Lars Løkke er nu klar til at drøfte skattereform med Helle Thorning-Schmidt i Rio.

Lars Løkke er parat til at forhandle skat

Venstre formand Lars Løkke Rasmussen, der onsdag ankom til Rio de Janeiro til FN's topmøde om bæredygtig energi, siger til TV2 News, at han er parat til at indgå i skatteforhandlinger med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Statsministeren deltager også i FN-mødet.

- Jeg er klar til at indgå drøftelser med statsministeren, siger Lars Løkke.

Vestres formand er grundig træt af diskussionen om, hvorfor han fortalte offentligheden, at han tog til Rio søndag, og derfor ikke kunne forhandle en skattereform på plads.

Tirsdag kom det frem, at Lars Løkke tog over USA på vejen til Rio for at hente sin datter, som har læst der.

- Jeg har ikke ført folk bag lyset. Jeg har sagt til de mennesker, der skulle vide det, at jeg rejste over USA. Det har Finansministeriet også bekræftet. Det er på tide, at det her kommer til at handle om politik og ikke ligegyldigheder, siger Lars Løkke til tv-stationen.

/ritzau/