Aalborg

Lars Løkke juler i Aalborg

Populært radioprogram får besøg af statsministeren, når der skal optages show i Aalborg Kongres og Kultur Center

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er gæst i Cafe Hacks store juleshow fra Aalborg. Arkivfoto: Torben Hansen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er gæst i Cafe Hacks store juleshow fra Aalborg. Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG: Julen falder igen i Hack i Aalborg.

Radioprogrammet Café Hack sender for niende år i træk en særlig juleudgave fra Aalborg Kongres & Kultur Center.

Programmet optages 9. december og sendes søndag 13. december på P4. Som sædvanlig med vært Søren Dahl som hyggespreder.

Han får i Aalborg besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen, der kigger forbi til en julesnak. Desuden er der aftale med popikonet Rasmus Seebach, der leverer musikalske indslag. Også Sys Bjerre er indforskrevet til den musikalske underholdning. Hun er blandt andet kendt for julehittet ’Det Cember’.

På gæstelisten er også stand up komiker Tobias Dybvad og skuespiller/filminstruktør Hella Joof, men ud over de offentliggjorte navne bliver der formentlig føjet et eller to navne yderligere navne til gæstelisten, oplyser Aalborg Kongres & Kultur Center.

Det er stadig muligt at købe plads til showet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden