Fodbold

Lars Olsen fortæller

Lars Olsen besøger klubhuset i Nørhalne

Lars Olsen besøger klubhuset i Nørhalne

NØRHALNE:Den tidligere danske landsholdsanfører og den spiller, der i 1992 fik lov at løfte pokalen da Danmark blev europamester i fodbold i Sverige, og nuværende Randers FC træner, Lars Olsen, kommer torsdag 29. marts til Nørhalne klubhus for at fortælle om sin fantastiske karriere både som topspiller og nu som toptræner. Det er en tradition at Idrætsforeningen Fremad Nørhalne et par gange om året får besøg af en kendt personlighed inden for fodbolden til at fortælle om de oplevelser, som vedkommende har haft. Tidligere har topdommeren Kim Milton Nielsen, sportsjournalisterne Carsten Werge og Jens Jørgen Brinch, UEFAs medarbejder Jørn Højmark og fodboldtræner Søren Kusk Larsen gæstet Nørhalne klubhus. - Lars Olsen har i lang tid stået højt på vores ønskeliste over spændende fodboldpersonligheder. Da han til sommer forlader Randers Freja for at blive træner for OB, er det nu han skal til Nørhalne, og vi er meget glad for, at han har sagt ja, siger formand Henrik Niss

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst