Sport

Larsen: Så glad for at kunne levere

Martin Larsen har fået kritik, men løftede sig enormt i den afgørende DM-finale

Martin Larsen råbte særdeles højt, da han kunne løfte DM-trofæet. Foto: Claus Søndberg
Martin Larsen råbte særdeles højt, da han kunne løfte DM-trofæet. Foto: Claus Søndberg

Opdateret 29. maj 2017 kl. 12:35

SKJERN: En af de gladeste spillere hos Aalborg Håndbold efter DM-triumfen var bagspilleren Martin Larsen.

Han har haft et slutspil under niveau, men da holdet havde brug for ham, så viste han at være klar. Og han fungerede perfekt som andenstation i bagkæden ved siden af Sander Sagosen.

- Det betyder så meget, og jeg er bare så glad for, at jeg kunne levere varen, da det gjaldt. Jeg har lagt mig fladt ned og erkendt, at det ikke har været godt nok her på det seneste. Men holdet har virkelig støttet mig, fansene har bakket mig op hele vejen, og nu er jeg bare lykkelig, siger bagspilleren, der lavede fire mål i den afgørende DM-finale.

- Nu skal vi ud og spille Champions League, og det bliver bare en virkelig fed oplevelse. Men nu skal vi foreløbig have noget ferie - det har jeg altså også glædet mig til, siger han.

- Og så tror jeg faktisk, at vi skal være fulde i cirka en uge. Nu skal vi bare have en kæmpefest, lyder det fra den glædesstrålende bagspiller.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden