Lokalpolitik

Larsen vil sætte NT-strid på amtets dagsorden

FREDERIKSHAVN:Jens Chr. Larsen (V) vil bruge sin ny platform som medlem af amtets økonomiudvalg til at forsøge at bringe konflikten mellem Frederikshavn Kommune og Nordjyllands Trafikselskab til ophør. - Jeg vil gerne bidrage til en løsning, og derfor har jeg skrevet til formanden for Frederikshavn Kommunes tekniske udvalg, Jens Hedegaard Kristensen, for at bede ham uddybe forhistorie, siger Jens Chr. Larsen. Flere byrådsmedlemmer udtrykte på byrådsmødet mandag utilfredshed med, kommunen påføres millionudgifter til kollektiv trafik i takt med, at trafikselskabet skærer ned. Hedegaard har talt om kontraktbrud. Jens Chr. Larsen er, efter han gled ud af folketinget ved valget, rykket ind i amtets økonomiudvalg. Her afløser han Birgitte Josefsen, der i øvrigt afløste ham i folketinget. Han genindtræder også i amtets sundhedsudvalg.