Laserlys mod fly i Aalborg lufthavn
Forsøgte at blænde pilot under landing i Aalborg

Arkivfoto Foto: Torben Hansen
NORDJYLLAND:Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis piloter på fly bliver blændet af laserlys.
Men det afholdt ikke en person fra at forsøge at blænde en pilot sent tirsdag aften.
Farligt lys
Ifølge vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi så det ud som om, at laserlyset kom fra Ferslev-området.
Men det lykkedes ikke at finde personen, der generede piloten.
Politiet advarer kraftigt mod at bruge laserlys mod fly.
- Det kan få katastrofale følger, hvis en pilot bliver blændet, siger Peter Redder.
I aftes blev der i øvrigt også brugt laserlys mod en Stena-færge, der sejlede ud fra Frederikshavn.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.