Lasse boltrer sig som selvstændig

MAD Opfinderen af stjerneskud "a la Nibe" "har opfyldt en drøm og stortrives på Madværkstedet

NIBE:Indfødt sønderjyde med et på disse breddegrader modigt og uspoleret dialekt fra grænselandet mod syd, hvor der er mindst ligeså mange ord med starten "V". som der er "W'er" på nordjysk. I adskillige år kendt ansigt som kok og bartender på Torvecafeen i Nibe , hvor han opfandt den yderst populære lokaludgave af "stjerneskud", og nu for første gang selvstændig som forpagter af Madværkstedet i Søndergade et stenkast fra hans gamle arbejdsplads på centrale Torvet fra 1991 til juli i år. - Drømmen om at blive selvstændig er omsider gået i opfyldelse. Jeg bliver næppe millionær, men mindre kan gøre det, fortæller Lasse "Kok" med det borgerlige navn Lars Petersen, mens han steger bøffer til forudbestilte menuer ud af huset og venligt, men bestemt, anmoder en af Madværkstedets tre weekendmedhjælpere, Grethe, om at slå relæet til. En ting er dog bøffer og hotdogs, en anden er hans stjerneskud, der konstant har toppet den lokale hitliste over den mest populære mad, der nemt og bekvemt kan bestilles. - Det var mig, der opfandt den lokale udgave af stjerneskud. Detaljerne forbliver en forretnings/hemmelighed, og detaljerne har jeg taget med mig til Madværkstedet, men på papiret er det rimeligt simpelt: Fiskefilet med rejer og asparges af højeste kvalitet.. Lasse alias Lars Petersen så tysk tv lang tid før den første parabol og den første antenneforening skød op i det nordjyske, og sin sparsomme fritid tilbringer han mest foran fjernsynet med kanaler stillet ind på en hel del tysk.