Lasse Sørensen udgik fra tredjeplads
Nordjyden havde færten af et stort resultat i debutweekenden i World Series

Lasse Sørensen viste potentialet, men et uheld kostede søndag en topplacering i Spanien. Foto: Diederik van der Laan/LAT
ALCANIZ:Det var tegning til noget stort, men weekendens tredje løb for Svenstrup-køreren Lasse Sørensen endte med nul og nix.
Nordjyden fik debut i Formel Renault 2.0 Eurocup, og efter henholdsvis en 20. og en 10. plads i lørdagens to afdelinger, fik han for alvor fart i raceren søndag. Han kvalificerede sig i fjerdebedste tid, og han kørte sig i løbet op på en tredjeplads. Uheldigvis blev han påkørt bagfra, så det bagerste hjulophæng knækkede. Efter en tur i pitten opgav mekanikerne at få bilen ud at køre igen.
- Jeg følte ellers selv, at jeg havde løbet i min hånd og havde speeden til at kæmpe om sejren, siger Lasse Sørensen fa Aragon-banen i Spanien.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.