Lasse vil spille UEFA Cup

Lasse Nielsen var den store positive overraskelse, da AaB søndag vandt 1-0 over Steaua Bukarest i testkampen i Tyrkiet.

Lasse Nielsen - her i aktion mod Steaua Bukarest - har fået smag for meget mere i midterforsvaret hos AaB. 
Foto: Torben Hansen

Lasse Nielsen - her i aktion mod Steaua Bukarest - har fået smag for meget mere i midterforsvaret hos AaB. Foto: Torben Hansen

Den 21-årige midterforsvarer var oprindelig udset som reserve, men fik chancen fra start i stedet for en lettere skadet Michael Beauchamp og kvitterede med en pragtkamp som makker med den norske nyerhvervelse Kjetil Wähler. - Det gjaldt jo bare om at gribe chancen, og jeg er godt tilfreds med både min egen og holdets præstation, sagde Lasse Nielsen. - Samarbejdet med Kjetil Wähler fungerede udmærket, og der var også god kommunikation med Kasper Bøgelund og Michael Jakobsen på backpladserne. Lasse Nielsen lagde ikke skjul på, at han nu håber at blive foretrukket mod Deportivo La Coruña. - Men der er hård konkurrence med Michael Beauchamp, og jeg tager intet for givet. Hør interview med Lasse Nielsen her: {{-------------------------------- LYD: 0802 lasse nielsen TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}