Lassen ekstra opsat mod gamle venner

AaB-topscorer ser frem til semifinalemødet mod sin fødeklub Herning Blue Fox.

lasse lassen ser frem til en serie semifinalekampe mod hans barndomsklub Herning Blue Fox.
Foto: Torben Hansen

lasse lassen ser frem til en serie semifinalekampe mod hans barndomsklub Herning Blue Fox. Foto: Torben Hansen

20-årige Lasse Lassen fra AaB Ishockey har fået sin ishockeyopdragelse i Herning Blue Fox, så han glæder sig rigtig meget og er ekstra opsat til semifinaleserien mod netop midtjyderne, hvor først kamp spilles i Gigantium Isarena i aften. - Jeg har mange gode venner, der er med hos modstanderne, så det bliver noget specielt at møde dem i så vigtige kampe, siger den unge AaB-angriber, som har haft pæn succes siden sit skifte sidste sommer. Succes har AaB Ishockey haft hidtil i sæsonen mod Herning, der seks gange i grundspillet har tabt til aalborgenserne. - Det giver os et mentalt overtag inden kampene i semifinaleserien, men ellers er der tale om en helt ny turnering, og Herning er som bekendt altid gode i slutspillet, hvilket de også beviste ved at vinde 4-1 over EfB Ishockey. Hård træning - Herning kan altid finde en speciel ånd og kampgejst frem til de afgørende kampe, så selvfølgelig skal vi passe meget på og ikke lade dem få overtaget i serien, hvor jeg forudser en stribe meget tætte kampe. - Serien kan gå ud i alt fra fire til syv kampe, men jeg forventer meget lige opgør hver eneste gang, siger Lasse Lassen, der sammen med holdkammeraterne fra AaB Ishockey har haft en god uges træning efter at pladsen i semifinalen kom i hus. - Vi har trænet hårdt, men samtidig har spillere med småskavanker fået mulighed for at restituere. - Jeg har selv været forskånet for skader igennem sæsonen og har spillet med i alle kampe, så jeg er helt på toppen og glæder mig til at komme i gang med semifinaleserien mod min gamle klub. - I aften vil Herning formentlig spille afventende, så vi kommer igen i rollen som spilstyrer i et opgør, der uden tvivl bliver superspændende med høj intensitet, slutter Lasse Lassen, der i øjeblikket forhandler med AaB Ishockey om en forlængelse af sin kontrakt.