Lastbil havareret i Aalborg midtby

En lastbil kørte mandag gennem asfalten på hjørnet af Gabelsgade og Fjordgade i Aalborg centrum. Uheldet gav trafikalt bøvl og en række ændringer i bybusdriften omkring Nytorv. Busruterne 11, 14, S1, S2, S3, 25 og 39 måtte finde andre veje gennem bymidten. Nordjyllands Trafikselskab forventer, at ruterne kører normalt igen tirsdag.

En lastbil kørte mandag igennem asfalten på hjørnet af Gabelsgade og Fjordgade i Aalborg centrum. Foto: Michael Koch
Trafikulykker 24. september 2007 14:55

Pludselig forsvandt vejen væk under en lastbil, som mandag middag kom kørende i Aalborgs midtby. Hullet var så stort, at lastbilen sank i med baghjulet og sat fast på chassisrammen. Og den kunne ikke rokke sig ud af stedet. Uheldet stoppede al trafik i Gabelsgade/Fjordgade, og i flere timer var det kun muligt at komme ind til Salling og Føtex via Slotsgade. Også bybusserne måtte finde en alternativ rute til og fra Nytorv. At trække lastbilen fri indebar risiko for at gøre mere skade end gavn, og derfor blev der sendt bud efter en mobilkran, der kunne løfte den over 20 tons tunge lastbil fri. Ved 16-tiden lykkedes det at få trukket lastbilen op af hullet. Ingen personer led overlast, og lasten af blandt andet kød forblev også intakt. Faktisk var lastbilen fra Odense-firmaet Liller Trans i stand til selv at køre fra stedet, men visse kunderne må vente til i dag med at få leveret varer. Vejen ud for Vestre Landsret er tilsyneladende blevet undermineret som følge af gravearbejdet på Metax-grunden, hvor der laves skal laves underjordisk parkeringskælder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...