Lastbil kører frontalt mod personbil: Person alvorligt kvæstet

Ulykken skete ved Bjerregrav på hovedvejen fra Viborg til Møldrup. En person er hårdt kvæstet.

Lastbil kører frontalt mod personbil: Person alvorligt kvæstet

En bil og en lastbil er kørt frontalt sammen ved Bjerregrav på hovedvejen fra Viborg til Møldrup. En person er slemt tilskadekommen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.

Tvmidtvest.dk skriver imidlertid, at der ifølge brandvæsnet i Viborg er flere tilskadekomne, og at særligt én bilist er kommet slemt til skade.

Mediet oplyser desuden, at lastbilen er stødt sammen med flere biler - ikke kun en, men det kan vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro, Jørgen Jensen, ikke bekræfte.

- Vi ved ikke så meget endnu. Vi ved heller ikke, hvor mange personer, der har været i køretøjerne, eller hvem der har begået fejlen, siger han. .

Politi og ambulance er i øjeblikket på stedet for at danne sig et overblik over ulykkens omfang.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.