Frederikshavn

Lastbil kolliderer med bro

Kran på anhænger ramte bro over Sindallundvej. Førerhuset blev mast frem

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sindallundvej var spær­ret i seks ti­mer, for­di man skul­le have kra­nen på bi­len løf­tet ned med en an­den kran, før last­bi­len kun­ne fjer­nes.Foto: Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN:Alt lå hulter til bulter i ruden på førerhuset til lastbilen. Der var knuste flasker og papirer, så det så ud som havde en hvirvelvind faret gennem kabinen fredag morgen. Men det var en kran på lastbilens anhænger, der som en kæmpekoben havde presset førerhuset fremad og nedad. Kranen var monteret på basiden af førerhuset og da kranen blev holdt fast af broen over Sinddalundvej havde modstanden været så kraftig, at førerhuset frontrude nærmest vendte nedad mod asfalten. Chaufføren selv røg ikke gennem ruden men op i taget og kom lettere til skade. Det hele skete fredag klokken kvart i syv, da lastbilen med to tomme containere fra Uniscrap kom kørende ad Sindallundvej på vej nordpå. Kranen på ladet var ikke sænket tilstrækkeligt, og derfor kolliderede den med den sydlige del af broen. Politi og brandvæsen blev tilkaldt. Politiet blandt andet for at undersøge forløbet, og omdirigere trafikken. Sinddallundvej var nemlig totalt spærret helt frem til 13-tiden. Lastbilen holdt på tværs og kunne ikke flyttes før man havde rekvireret en anden kran, der kunne hejse den kvaste kran væk fra ladet.