Lastbil med grise væltede

HORSENS:Omkring 150 grise løb rundt på en landevej i Østjylland onsdag eftermiddag, efter at en lastvogn med grise var væltet på landevejen mellem Brædstrup og Tørring. Chaufføren kom ikke noget alvorligt til ved uheldet. Politiet blev nødt til at omdirigere trafikken, mens dyrene blev indfanget og vejen blev gjort farbar. /ritzau/