Lastbil med vindmølletårn væltet
Vej nær Hobro blev spærret torsdag aften - først genåbnet efter tre timer
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:41
STENILD: Torsdag sidst på dagen væltede en lastbil med et langt vindmølletårn på ladet, da den kom kørende på Løgstørvej, tæt ved Røjdrupvej nær Stenild nordvest for Hobro.
- Lastbilen blev ført af en ukrainer, som kom for langt ud i rabatten, fortæller vagtchef Henrik Beck fra Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Politi har ved hjælp af tolk afhørt den ukrainske lastbilchauffør, og der har igennem aftenen været arbejdet med at fjerne såvel vindmølletårn som lastvogn.
I forbindelse med arbejdet er der spildt diesel, og Nordjyllands Beredskab var også er til stede for at assistere med oprydningen.
Uheldet skete torsdag omkring kl. 17.30, og Løgstørvej måtte spærres i tre timers tid under det besværlige arbejde med at få lastbil og vindmølletårn på højkant.
Politiet har beholdt lastvognen midlertidigt for at være sikker på, at firmaet bag dækker de store omkostninger i forbindelse med oprydningen efter uheldet. Det oplyser Nordjyllands Politi fredag morgen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.