Trafikulykker

Lastbil ramte gangbro

Foto: Mogens Flindt/Scanpix

Foto: Mogens Flindt/Scanpix

HEDEHUSENE:Det fik store følger for trafikken, da en lastbil torsdag middag ramte en gangbro over Roskildevej i Hedehusene. Chaufføren havde ikke sænket kranen på lastbilens lad, og derfor rev han det meste af gangbroen omkuld. Oprydningen på stedet varede resten af dagen, da man ifølge Vejdirektoratet skulle skære den ødelagte gangbro op i mindre stykker. Københavns Vestegns Politi oplyser, at der kun skete materiel skade ved uheldet./ritzau/