Lastbilchauffør måtte efterlade anhænger

Færdselspolitiet fra Midt- og Vestjyllands Politi fik skrevet mindst 17 tunge køretøjer for forskellige fejl

Niels Hansen
En chauffør fra Skive måtte efterlade sin påhængsvogn på rastepladsen ved Kjelstrup, fordi bremseevnen var for ringe.Foto: Peter Mørk
Thisted 6. september 2016 18:10

THY-MORS: Tirsdag eftermiddag brugte omkring 14 politibetjente fra Færdselspolitiet hos Midt- og Vestjyllands Politi nogle timer på at tjekke især de tunge køretøjer i trafikken.

Men de tohjulede betjente fik dog også kigget nærmere på de private tohjulede med max 30 eller 45 km/t som hastighed og her var der 2, som fik bøder for forskellige ulovligheder.

Kontrollen blev udført på parkeringspladsen på hovedvej 11 ved Kjelstrupvej nord for Thisted og i alt omkring 30 køretøjer blev kontrolleret.

Blandt andet et lastvognstog fra et firma i Skive, hvor chaufføren måtte lade anhængeren stå, for bremserne var så dårlige, at nummerpladen blev fjernet fra påhængsvognen.

Kontrollen er en årlig tilbagevendende begivenhed i Thy og på Mors.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...