EMNER

Lastbiler der laster sig selv

Virksomheden SAWO gør militærkøretøjer klar til Afghanistan

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ivan Chrost, administrerende direktør hos SAWO, er glad for ordren fra det danske forsvar og den gode udvikling, hans virksomhed er inde i.Foto: Thomas Vinther

STØVRING:Med otte hjul hver og et førerhus pansret som en tank, er de ørkenkrigs-camouflerede køretøjer både terrængående og godt sikret mod de vejsidebomber, der har så mange soldaters liv på samvittigheden. Fem danske soldater er dræbt af vejsidebomber de seneste år. I førerhuset er der flere lag gulv, sådan at hvis det ene sprænges i stykker, beskytter de næste lag stadig chaufføren. ¿ Med de her biler er der fuld sikkerhed, fortæller Jesper Jensen, som er smed og projektansvarlig hos virksomheden SAWO. De 12 tonstunge militærlastbiler fylder godt i værkstedet hos SAWO i Sørup ved Støvring. Men dusinet er kun en lille del af den kæmpe ordre, SAWO er i gang med for det danske forsvar. Mere end hundrede lastbiler skal igennem SAWOs værksteder for at få installeret et særligt kroghejs-system, som Støvring-firmaet har været med til at udvikle. ¿ Systemet gør lastbilerne i stand til at laste en 20 tons container uden hjælp. Det hele styres af en computer inde i bilen, så chaufføren behøver ikke stige ud, fortæller Ivan Chrost, der er administrerende direktør hos SAWO. Bilerne er splinternye og kommer fra den tyske MAN-fabrikant. I modsætning til Forsvarets tidligere lastbiler kan den nye type køre med alle slags containere. Når SAWO modtager bilerne er de helt "rå". SAWO installerer kofanger, værktøjskasser, kroghejs og meget andet, som Forsvaret efterspørger. Ordre til 75 millioner kroner ¿ Det tager kun et kvarter at skifte kroghejssystemet ud med en kran. Så bilerne er meget fleksible, siger Jesper Jensen, der er smed og projektansvarlig hos SAWO. Støvring-virksomheden har været leverandør til det danske forsvar siden 1985, og den seneste ordre løber op i 75 millioner kroner. Administrerende direktør Ivan Chrost forventer, at arbejdet med lastbilerne vil vare det meste af året. Ifølge Hærens Operative Kommando skal en del af bilerne til Afghanistan, hvor de blandt andet skal bruges til transport af containere og brændstof i områder, hvor de danske soldater er under hyppig beskydning.