Tyverier

Lastbiltyv stjal tre ton aluminium

{ HOBRO/TERNDRUP: Kriminalpolitiet hos Nordjyllands Politi kæder umiddelbart to tyverier natten til tirsdag sammen. Fra virksomheden Crawford Faltec på Blåkildevej i Hobros industrikvarter forsvandt i nattens løb hele tre ton aluminiumsaffald. Og det er tænkeligt, at tyvene til det formål har benyttet en lastbil stjålet samme nat i Terndrup. Lastbilen havde en container stående på ladet, men den har man vippet af på en rasteplads mellem Terndrup og Astrup - formentlig for at få plads til aluminiumsaffaldet. Kriminalpolitiet var tirsdag ikke færdig med at efterforske de to tyverier.